Norsk sprog

Norsk er et nord-germansk sprog, og har to officielle former: bokmål og nynorsk.

Bokmål (bogmål), med den nu uofficielle form rigsmål, der er mere konservativ, er et dansk, østskandinavisk (kontinentalt) sprog af den germanske sprogfamilie, stærkt påvirket af plattysk. Nynorsk er, til trods for stor påvirkning fra dansk, regnet som et vestskandinavisk sprog. 85 procent af nordmænderne skriver bokmål eller rigsmål.

Indtil begyndelsen af det tyvende århundrede var skriftlig norsk helt identisk med dansk. Forskellen mellem bokmål/rigsmål og dansk er idag meget lille, og ret overfladisk - f.eks. hårde konsonanter i stedet for bløde, d som i blød > t som i bløt, b som i tabe > p som i tape. Der skal bemærkes at mange ord der ikke er officielle i Norge, alligevel er gangbare i norsk, da de bruges af mange konservative rigsmålstalende. F.eks. sprog, efter, nu, hård, sne og så videre.

I det flade Østlandet (landsdelen omkring Oslo) og i de øvrige store byer, samt ikke mindst i de højere samfundslag, tales det mest dansknære sprog, i sin mest konsekvente form rigsmål, der forbindes med Norges traditionelle danskkulturelle overklasse.

Sprogstriden gennem hele 1900-tallet mellem det rigsmålstalende borgerskab, og den nationalromantiske bondebevægelse, baseret fortrinsvis i de vestlige provinser, har i Norge været meget bitter. Det officielle norske sprog har i perioder ligget milevis fra det faktisk anvendte sprog. Det specielle er at det var elitens sprog der blev undertrykket af myndighederne. De senere år har det officielle norske sprog bevæget sig langt tilbage mod det dansknære rigsmål.